Paul Haumann

Plato

Her er vor skønne hund Plato fotograferet med Holmesø en regnbue og Avedøre renseværk i baggrunden.

Hjerteligt velkommen til Haumann.dk

Siden er konstant under konstruktion.

Her påtænkes blandt andet udgivelse af diverse historier om familien Haumann Rasmussen fra Allingåbro,  genkender du personer på billederne eller har du kendskab til historier om familien er du hjertelig velkommen til at sende din historie til mig som jeg så vil forsøge at sætte ind på siden. 

Selvfølgelig vil billeder også være velkomne, gamle billeder fra Allingåbro vil også være velkomne.


Eventuelt materiale kan sendes til paul@haumann.dk

Min fader havde et selv for den tid usædvanligt stort antal søskende, men han jokede sikkert, da han i min barndom fortalte mig, at jeg havde omkring 87 fætre og kusiner.  Da min moder havde en stedsøster der var god for elleve børn kan det godt tænkes at vi alligevel har været oppe i nærheden af det antal.

Et er ihvertfald sikkert og vidst, nemlig at mine bedsteforældre gjorde deres bedste for at bidrage til befolkningstilvæksten her i landet, da min bedstemoder efter sigende skulle have født 18 børn hvoraf 2 desværre  var dødfødte.

Billedet til venstre stammer fra min faster Karen's konfirmation, det er hende i hvidt med blomsterne.

Flere af familiens billeder kan findes her

Familiegalleri.haumann.dk

   Min lillesøsters Dåbsbillede


Min bedstemor Marie Rasmussen blev i anledning af sin 70 års fødselsdag d. 22 november 1959 interviewet til lokalavisen, jeg mener det var Randers amts folkeblad, og der fik man et lille indblik i hvor seje de var i de go'e gamle dage, interviewet er gengivet her, og kan downloades ved et klik på Marie's Interview.

Min lillesøster blev opkaldt efter sine gudforældre senere Socialminister Bent Rold Andersen og Birgit Vestergaard.

Stående på billedet er Bent's smukke kone Inge de andre kønne piger til venstre er Birgit Vestergaard (der var gift med Kaj Vestergård) med min lillesøster Bente Birgit Haumann Rasmussen på skødet, og på skødet af min mor Ella Ragnhild Rasmussen sidder jeg med alle mine krøller i mit stiveste puds, mit navn er Paul Haumann og jeg aner ikke hvem jeg er opkaldt efter.